Bliv en del af vores dygtige frivillige
Har du lyst til at udvikle dine kompetencer som fremtidig psykolog og samtalepartner?
Vi søger løbende nye frivillige.
Hvad bliver du en del af?
I Rådgivningen, der har til huset på Indre Nørrebro, tilbyder vi samtaleforløb på op til 5 samtaler. Vi henvender os til voksne + 18 år, hvor økonomien er en begrænsende faktor i forhold til at søge støtte til håndtering af egne psykologiske problemstillinger. Vi tilbyder også samtaleforløb til pårørende, hvis nærmeste oplever psykisk mistrivsel.
Du vil i rådgivningen møde mennesker med mange forskellige typer af udfordringer, der er forskellige steder i livet og med forskellige forudsætninger for at håndtere det, der er svært. Du vil derfor opleve stor variation i dine samtaler.
Udover at få samtaleerfaring bliver du en del af et engageret frivilligmiljø, der sammen arbejder for faglig udvikling og et trygt fællsskab. Udover de andre frivillige, er der altid en erfaren psykolog til stede, som er klar til sparring og supervision.
Vi arbejder på systemisk-narrativt grundlag, hvilket du vil blive introduceret til gennem supervision, sparring og kurser.